jeg burde sove, men jeg kan ikke.
jeg burde råbe, men jeg forbliver stum
jeg burde bryde mig fri, men jeg føler mig fanget
jeg burde løbe, men jorden er forsvundet under mine fødder
jeg burde lytte, men jeg lukker af
jeg burde føle, men det gør for ondt
jeg burde tro, men det er for svært
jeg burde se, men det er nemmere at forblive blind
jeg burde fortælle dig sandheden, men jeg tror ikke at det gør en forskel
så jeg:
sover, når jeg kan.
råber, når jeg ved hvad jeg skal råbe.
bryder mig fri, når jeg finder min udvej.
løber, når jeg kan føle jorden igen.
lytter, når jeg er klar
føler, når mit hjerte er parat
tror, når jeg ser det ske
ser, når jeg kan kan se klart
Sandheden; er at jeg ikke kan undvære dig, men det bliver jeg nødt til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar